fredag den 11. juni 2010




- en grum og gysende fortælling med musikalske og humoristiske undertoner

Forårsturne 2013 -  Book nu!

Postkort udsendes nu til skoler i Østjylland !













Den frygtløse dreng forsøger på alle tænkelige måder at blive bange. Han udfordrer monstre og mumier, kranier og knogler, lænker der rasler, spøgelser der bowler, vampyrer og varulve, tudser og trolde, rotter der skriger, lig der er kolde. Men lige lidt hjælper det. Han må virkelig gå meget igennem, men til til sidst lykkes det dog at blive bange på en højst overraskende måde.

Folkeeventyret om drengen der ville lære frygten at kende er gendigtet, genfortolket, vendt og drejet og fortalt af Henrik Kjærgaard-Jensen.

Ole Bisbjerg har rodet og regeret i lydstudiet og fundet de uhyggeligste lyde og den lifligste musik, som, akkompagnerer fortælleren. Vi glæder os til at fremføre den for jer.

Forestillingen varer 40 minutter - den henvender sig til frygtløse børn fra 8 år og voksne. Pris: 2.000 kr. + transport.

Se video på: http://www.youtube.com/watch?v=CItU2M0pha4


Meninger om forestillingen ”En frygtløs dreng”:
”Forestillingen holdt 100 børns opmærksomhed fanget i samtlige 40 minutter.”
Kirsten Middelboe, skolebibliotekar ved Blicherskolen i Spentrup.
”Der er ingen tvivl om, at børnene synes, at forestillingen var god. Især det med hænderne gjorde et stort indtryk.”
Lisbeth Kjeldsen, klasselærer i 2. kl., Blicherskolen i Spentrup.

"Skolens mørke og kølige kælderrum med lys fra en fem-armet lysestage og en arkitektlampe dannede
ramme om Henrik Kjærgaards og Ole Bisbjergs gyserfortælling "En frygtløs dreng"- og man må sige, at de 100 små elever fra 2. - 3. klasse sad helt tryllebundet under den 40 min. lange fortælling".
Hanne Daugaard, Skolebibliotekar ved Kristrup Skole i Randers.

"Vi synes den var meget god og den var lidt uhyggelig fordi der var uhyggelig musik. Tak fordi I kom."
Amalie og Kostya, Kristrup Skole, 3. klasse.

Vi håber på at høre fra jer.

Henrik Kjærgaard-Jensen, 86431141 / 27581141 Mail Henrik
Ole Bisbjerg, 5365 6597  Mail Ole


Henrik og Ole optræder også med forestillingen "Ingen mad i dag", som er baseret på de barske folkeeventyr om trolde. Kontakt os hvis du er interesseret i denne.